Trafikanter bliver i København behandlet stedmoderligt. Særligt venstrefløjen vil gå langt for at gøre det besværligt at komme rundt i København – særligt i bil.
En så simpel ting, som at skabe “grønne bølger” på byens store gader bliver vanrøgtet. Konsekvensen er lange unødvendige køer med forurening, spildte arbejdstimer, stress og skatteflugt fra byen.
Et andet eksempel er venstrefløjens krav om at hastigheden skal sættes ned på “de store veje” som f.eks. Ring II. Meningen med disse store veje er netop at trække trafik væk fra mere sårbare boligområder. Ved at gøre dette mindre attraktivt tvinges biler ind igennem mindre gader.
Et tredie eksempel er at man i stedet for at investere i trafikløsninger ønsker at bruge midler på at “sænke billetpriserne” – et valgløfte som venstrefløjen kommer med ved hvert eneste valg. Problemet er at denne løsning ikke begrænser biltrafikken. I stedet trækker den blot cyklister væk fra cyklen og ind i overfyldte busser.
Vi skal forsætte med at investere i metro og evt. højbaner, så det bliver attraktivt at bruge den offentlige traffik. Ligeledes skal vi prioritere cyklismen højt. Det skal være cool og nemt at cykle rundt i København.
Men det skal ikke ske ved at “lukke byen ned” med ensretninger, forbudstavler og fjernelse af parkeringsplader. Gamle fru Olsen skal gerne have en lokal butik at handle i, men i mange gader raser butiksdøden; bl.a. fordi man aktivt nedlægger parkeringspladser. Så kører folk i Fields eller Rødovre Centrum – og der er langt hen for Fru Olsen med hendes rollator.
Vi har allerede mange steder set konsekvenserne af denne politik – døde gader, hvor de sociale boligselskaber, beskæftigelsesprojekter og småforeninger overtager butikkerne.
En havnetunnel (http://da.wikipedia.org/wiki/Havnetunnelen) bør prioriteres højt. Ved at få trafikken uden om Ring II/Rådhuspladsen og ud på Amagermotorvejen kan københavnerne spares for megen unødig trafik og ventetid.